RAMMSTEIN JAM
Rammstein Jam er efterhånden et etableret - og eftertragtet - navn på jam-scenen i Danmark, hvor de har skabt deres helt egen niche. De har ild, power og attitude til deres mange koncerter rundt i Danmark.
Smukfest, Kløften, Varde Open Air, Ringsted Festival, Pumpehuset (KBH), Amager Bio (KBH), Posten (Odense), Tobakken (Esbjerg) og Train (Aarhus) er blot nogle af de steder, de har optrådt. I 2010 var bandet i Afghanistan for at underholde de danske styrker. Derudover har de også spillet i Tyskland og Ukraine. Anmelderne er begejstrede for det stærke sceneshow, hvor bandet lægger sig tæt op ad originalerne, med et innovativt pyro- og sceneshow, suppleret af laser og super professionel lyssætning.
Det kølige overblik, de hårdtpumpede musikere og det imponerende show er hovedgrunden til, bandet bliver betragtet som et af de bedste jam-bands i Danmark. "Det er virkelig ikke for sjov, at flere udtaler at dette er danmarks allerbedste og mest hårdtslående kopi-band!!! Hurra for Rammstein Jam, så føler man, at man lever!!!"
– Danish Road Crew