DIE HERREN

 

Die Herren Brophy Bookings

 

 

Die Herren har fra det det første undseelige sekund - siden de i 1991, så et lille
lysglimt i U2 ́s musik - været i bevægelse mod noget større! Større forståelse for
U2 ́s musik og for at skabe den bedste koncert. Større musikalsk spændvidde.
Større indlevelse i hvad publikum ønsker – og for hver gang, at gøre en Die
Herren-koncert til noget større – selv i de mindste sammenhænge! Det er ikke
nødvendigvis kun et spørgsmål om mange og store højttalere, lamper og skærme
– men i lige så høj grad et spørgsmål om nærvær og kontakt til publikum. Et
spørgsmål om opfindsomhed, intuition - og om at gribe nuet, krydret med
ydmyghed, humor, fandenivoldsk nerve - og så selvfølgelig – dygtighed og
overskud. Efter mere end et kvart århundrede med U2 ́s fantastiske sange har Die
Herren fundet deres egen formel på at løfte sangene yderligere, så de opstår i en
ny dimension i Die Herrens univers – men altid uden at miste deres særlige U2-
kerne og -nerve! Die Herren har den fordel, at de kan det med deres koncerter –
som U2 ikke kan mere i kraft af deres størrelse og popularitet – nemlig lade
publikum komme meget tæt på, og få musik og band helt ind under huden.
Nærkontakten er essentiel for at skabe den bedste koncert! Die Herren skaber
selve braget, eksplosionen i spændingsfeltet mellem orkester og publikum - Et U2-
BigBang! Og det gnistrer og brager, når Die Herren går scenen. De allerbedste
U2-sange gennem snart 40 år sat sammen til et koncertforløb hvor publikum ikke
på noget tidspunkt lades i stikken – men inkluderes og beriges!